Forventninger til Krigslive VIII…

Inden jeg tog til Krigslive VII skrev jeg et indlæg om mine forventninger. Siden jeg står på kanten til at tage til endnu et Krigslive – denne gang VIII – tænkte jeg at jeg ville gøre det samme.

Først starter vi lige med en lille “introduktion” til hvad jeg skal lave.

Siden dette er det første Krigslive udenfor Warhammergenren, så var Niende Stirland udelukket – på godt og ondt. Det gode er, at det tvang nogle folk ud af deres vante rammer, det ærgelige var at det var medvirkende til, at der ikke kom noget samlet regiment ud fra de folk, der normalvis udgjorde Niende Stirland.

Okay, der var flere årsager som folk har nævnt – et utiltalende oplæg, meget lidt spilletid, lang transport for kort scenarie, manglen på information fra arrangørside – men manglende warhammer var for nogen nok også udslagsgivende (selv tror jeg på den korte spilletid vs. den lange transporttid der gjorde udslaget for majoriteten).

Anyways, det betød jeg skulle lave noget andet. Det så jeg som en spændende mulighed for at prøve at spille med nogen andre. Jeg var dog en smule kræsen; jeg ville gerne i en gruppe hvor jeg ikke skulle lave for meget nyt grej og bruge for meget tid på forberedelse. Når mine venner ikke deltog vidste jeg, at jeg ikke ville kunne motivere mig selv til at skulle lave en hulens masse nyt grej – for slet ikke at tale om at bruge pengene på det. Jeg var en overgang hooked på at springe på et bueskytteregiment på vikingesiden men indså at jeg skulle lave en del kostume for at kunne være med der og skulle bruge tid på at træne – og det kunne jeg mærke drænede lysten. Så jeg så mig om efter noget andet.

På den måde havnede jeg med staben på den kristne side; en del mennesker jeg kendte (og rigtig godt kan lide) og nogle folk jeg ikke kender. Under alle omstændigheder noget anderledes – og noget der var noget lettere grejmæssigt. Jeg kan næsten pille alt jeg skal bruge ned af væggen og ud af garderoben og har kun nogle ganske få grejopgaver. Mit kostume bliver ikke superlækkert, men det overholder kravene er burde være passende til rollen.

Nå, over til mine forventninger. Der står en flok overskrifter herunder; det er dem jeg har noget at sige til.

Spiltid

Der er ikke meget spiltid på programmet. Og der er mange kampe. Jeg forventer ikke særlig mange rollespilsoplevelser, men noget der i højere grad minder om en sport.

Kampe

Der er mange kampe på kort tid. Terrænnet er ikke vildt varierende (har jeg ladet mig fortælle). Siderne er ikke – er min opfattelse – særligt balancerede. Jeg tror der bliver meget ens-artede regimenter (i bevæbning og takstisk anvendelighed). Med det udgangspunkt tror jeg kampene bliver en smule trivielle medmindre der gøres en god indsats for at variere dem.

Jeg har dog en ide om at arrangørerne har planer om at gøre noget for at gøre det mere spændende. Claus og co. er god til at finde på ting, men det betyder også en del missere. Jeg er glad for at hvorvidt jeg har haft en god oplevelse ikke er bundet op på om jeg har det sjovt med at slås, for jeg kunne forestille mig der kommer et par episoder som folk brokker sig over bagefter (men på den anden side… det gør der jo altid).

Det hænger også særligt sammen med ubalancen mellem de to sider. Når der er ubalance mellem de to sider ender det ofte med at alle forsøger at gøre noget for at rette op på det – den store side kæmper mindre effektivt (i al fald strategisk og taktisk), den svage side forsøger at udnytte det og blive måske lidt kreativ med at tælle hits, arrangørerne prøver at give nogle fordele til den svage side, osv. Slutresultatet har flere gange været, at den svage side har fået så mange ekstra små fordele at balancen tippede til den anden side. Det forventer jeg også kommer til at ske her.

På den kristne side er det heller ikke planer at staben skal lave nogen form for kommando i kamp, men i stedet udgøre en enhed (som også igen delvist bliver begrundet med “Vi kan godt tillade os det, vi er jo flere”). Et spændende koncept som jeg dog tror vi finder ud af ikke er så hensigtsmæssigt. Men det skal prøves.

Rollespil eller festival?

Opdelingen i ingame og offgame lejr er spændende. Om det kommer til at virke afhænger meget af udførslen. Jeg kunne godt grue for at det bliver lidt flydende og en overvægt i den ene eller den anden lejr trækker folk til der egentlig helst ville være i den anden lejr. Men nu må vi se hvad der sker, jeg er i al fald spændt på at se hvordan ideen virker.

Ansvar for den kristne lejr?

Traditionelt set har stabene en ganske god bid ansvar for den pågældende sides underholdning. I høj grad har vores stab valgt at sige at det ville vi ikke have (er min forståelse) hvorefter det så må falde tilbage på arrangørerne at afgøre hvem der har ansvaret.

Jeg er en smule bange for, at der ikke er nogen der tager ansvaret og det så enten ender på os hvor vi så bare skal håndtere det uforberedt eller at ingen tager det og der er nogle ting der falder til jorden. Men på den anden side – vi er jo nærmest ikke i lejren, så det burde ikke blive så stort et problem.

Arrangørernes praktiske opgaver

Claus og co. er knaldhamrende gode til ideer. De er ikke gode til at løse praktiske opgaver indenfor de deadlines de selv har sat. Jeg forventer ikke Krigslive VIII bliver nogen undtagelse, det har de i al fald ikke demonstreret hidtil.

Jeg forventer at flere af følgende opgaver falder igennem til scenariet; Mad, Toiletforhold, Løfter om hjælp (f.eks. transport internt på området), Vand og Drikke, Spilstart, Oprydningsdeadlines, Øvrige praktiske opgaver.

Det er min erfaring, at det er prisen for at deltage i et arrangement som Claus er hovedmand. Så må man tage sine forbehold (til hans forsvar skal det siges at det er relativt få arrangører som ikke fejler på nogle af dem, men det gør jo ikke problemet mindre). En god start er at have eget mad og drikke med som reserve – det har jeg i al fald tænkt mig.

Sikkerhed

Er lidt en “Dark Horse”. Det har stort set ikke været omtalt. Jeg skrev i min anmeldelse af Krigslive VII at jeg syntes at arrangører af VIII’eren skulle have fokus på sikkerhed, for folk var ved at “glide af på den”. Det har de overhovedet ikke haft.

Dertil kommer at mine erfaringer siger mig, at kampstilen på sjælland er mere fysisk og så mener jeg vi har grundlaget for trælse skader. Jeg vil i al fald tage ekstra godt vare på mig selv, og jeg forventer meget efterfølgende brok omkring kampsikkerhed. Jeg håber vi undgår Krigslive IV niveauet.

Fantasy eller ej?

Jeg havde indtrykket af, at der ville være mindre fantasy-elementer. Det synes jeg er fedt. Jeg håber at se “modereret” fantasy inspireret af nordisk mytologi, og det tror jeg kommer til at fungere.

Regelændringer

Jeg synes samtlige regelændringer der er nævnt i spillerbrevene er gode. Særligt “Døde enheder skal ud til siden” og “Vi går offgame efter slagene” glæder jeg mig til at afprøve i praksis. Rart at turde lege lidt med formen.

Regler og snyd

Der er nogle regelændringer i år. Vi er på sjælland, og der er mange “nye” krigslive deltagere (er mit indtryk) for hvem reglerne er ukendte og som er vant til noget andet. Jeg forventer at der vil være en del misforståelser, ærlige fejl og lodret snyd. Jeg tror ikke mængden af snyd bliver mere eller mindre, men jeg tror der kommer mange (oprigtige og ærlige) misforståelser fordi der er en del folk, som ikke er vant til reglerne. Når man står i den modtagende ende kan det dog være svært at skelne snyd fra misforståelse, og det kan give sure miner.

Afslutningsvis

Overordnet set ser mange af ovenstående punkter negative ud. Jeg skal være ærlig at sige, at min forventninger ikke er specielt store. Jeg deltager primært fordi jeg har deltaget i samtlige Krigslives hidtil, og sekundært fordi jeg tror det bliver sjovt at spille med nogle nye folk. En ny setting og en del spændende eksperimenter er også tillokkende, men jeg har også mange forbehold.

Det gode ved det er, at der er utroligt stort potentiale til at overraske mig positivt. Det ser jeg frem til at blive :-).

20 kommentarer til Forventninger til Krigslive VIII…

  • Du er hård Kåre! Hård, men ærlig.

    Jeg glæder mig, og tror det bli’r godt – især hvis vi bueskytter kan få lejlighed til at ramme den samlede kristne stab. 🙂

    Jeg synes at Lejre er et fantastisk smukt område – og bare det gør at jeg glæder mig til at tilbringe weekenden derude. Men at det ikke er varieret kan jeg ikke lige sætte mig ind i. Der er ganske vidst næsten kun skov omkring offermosen, men der er masser af bakker – som jeg glæder mig til at udnytte til nogle lange skud.

    Vi ses på fredag!! 🙂

  • steffenkanstrup skriver:

    Under sikker hed skriver du: “Jeg håber vi undgår Krigslive V niveauet.” – Mener du ikke Krigslive IV niveuaet, for personligt vil jeg da mene at Krigslive V var det mest sikre af alle de Krigslives der har været.

  • Anders Berner skriver:

    Hej Kåre

    Tak for at være ærlig og tak for at dele dine tanker – jeg glæder mig til at læse din evaluering og måske se dig æde et par af anklagerne ;).

    I forhold til ledelsen af den kristne lejre – så er det et bevidst valg at forsøge med en hof-struktur med duer og høge, hvor hoffet har behov for at søge opbakning hos resten af spillerne. Altså et forsøg på at åbne magtkampen om ledelsen af hæren op. Istedet for den klassiske top-down. Om det virker det virker afhænger i højgrad om i kan bærer spillet som stab – jeg krydser finger og håber det vil virke.

    – Anders
    Krigslive VIII arrangør

  • Claus Raasted skriver:

    [ADVARSEL: heftig sarkasme og nedernhed forude]
    Jeg elsker sund jysk skepsis. Den gør mig glad helt inde i hjertet. 😉

    Især elsker jeg præmissen om, at ethvert arrangement jeg er med til at lave bliver lavet af mig alene – med alle de positive og negative ting det medfører. Anders Berner er jo trods alt kun en hånddukke, der ingen egen erfaring har. Det ærgrer mig selvfølgelig lidt nogle gange, at jeg skal lave alting selv, men omvendt så ved folk hvad de får (eller i høj grad IKKE får). 😉

    Jeg bliver jo nærmest helt lommefilosofisk af, at sidde her og tænke på et par af de projekter jeg har lavet helt alene og derfor egenhændigt kan tage æren/skylden for…

    Krigslive III, hvor Jesper Kristiansen adlød mit bud.
    Dengang i Warhammer, hvor Jesper havde fået Nynne Søs Rasmussen med til at lystre mit mindste vink.
    It’s better to die for the Emperor, hvor det var lykkedes mig at få både Christian Bierlich, Jonas Trier, Carsten Prag og selvsamme Jesper til at lave MIT scenarie.
    Ah, det var tider.

    Listen er lang og træg, men jeg kan glæde mig over, at det er projekter jeg har lavet alene og ikke i fællesskab med andre, og som derfor alle er blevet præget af min arrangørstil fremfor andres. Der har selvfølgelig været nogle svipsere undervejs. Knudepunkt 2011 blev f.eks. også lavet en lille smule af andre, men der var også gode toiletforhold, og Hjerte rimer på Smerte IV prøvede jeg at lave helt alene, men det endte sgu’ med, at vi var et helt team.

    Jeg tror, at jeg en eller anden dag laver et scenarie med Søren Ebbehøj. Så må vi se om vi udligner hinanden. 😉

    [slut med irritabelt rant]

    Jeg synes det er sejt, at du melder ærligt ud, Kåre. Det kan jeg godt lide. Og jeg håber selvfølgelig at du bliver positivt overrasket. Vi ses på fredag!

  • Jeg er kritisk af natur – også omkring mit rollespil, og jeg er ærlig nok til at fremlægge mine holdninger. Det betyder ikke, at jeg ikke kan få en god oplevelse. Selvom det måske lyder mystisk for nogen af jer, så ser jeg faktisk frem til at deltage. Måske er der noget medidativt i at skrive mine kritikpunkter ned for mig?

    Pierre – jeg glæder mig til at blive skudt af jer :-). Glæder mig meget til at se om jeres planer har båret frugt og I er så effektive, som I har planlgt.

    Steffen – du har ret – tastebøf. Den retter jeg lige bagefter.

    Anders – jeg er altid villig til at indrømme, når mine forventninger bliver gjort til skamme – både den ene og den anden vej.

    Claus – Jeg er godt klar over du ikke har lavet det her alene – eller har lavet alle de andre arrangementer du har været involveret i alene. Jeg tror også du er klog nok til at vide, at det er ikke det jeg mener.
    Men du er frontkagefigur og du virker som fortaler for den arbejdsstil I bruger (på godt og ondt – og jeg mener virkelig, at den både har gode og svage sider) og jeg tror også du har været med til at forme den Omgangskreds der er omkring fabrikken til, at det er den foretrukne stil. Nogen om Helte var meget i samme stil selvom du kun var meget lidt involveret – fordi det er folk du har arbejdet sammen med som arbejder på samme vis.
    Det er ikke fordi du laver al arbejdet. Men når du er en af de centrale drivkrafter i et arrangement er det min opfattelse, at arrangørstilen har en tendens til at blive den arrangørstil du foretrækker – som har nogle specifikke karakteristika. Det er dem, jeg refererer til (og jeg skriver også “Claus og co.” – fordi det ikke bare er dig, Claus).

    Og så synes jeg der bliver fokuseret utroligt meget på min kritik – bemærk, at jeg også har flere positive punkter. Det eneste gennemført kritiske punkt er “Arrangørernes praktiske opgaver”.

  • Claus Raasted skriver:

    “Kåre er flink og sjov at snakke med. Han er også bedrevidende, irriterende og fordømmende. Han er rar og har kloge ting at sige. Hans jyske skepsis får mig nogle gange til at brække mig inde i munden. Jeg kan godt lide at bruge tid sammen med ham og elsker at snakke rollespil med ham. Han udtaler sig gerne negativt, men modererer sine udtalelser når man slapper ham for det. Jeg er glad for, at han er i det danske rollespilsmiljø, men jeg er ked af at hans – i min optik – destruktive syn på projektarbejde er så fremherskende.”

    Hvilke dele fokuserer du på? 😉

    Til gengæld tror jeg pointen med det meditative er ret god. Og det er ikke fordi jeg ikke tror jeg fanger hvad du mener, men bloggen er offentlig og da jeg ved, at holdninger bliver præget pga af den, så tillægger jeg det vægt når du skriver ting som jeg er sikker på, at jeg forstår, men som andre sandsynligvis læser anderledes kritisk. For det er jo in at være kritisk.

  • At du mener du kan slappe mig til at moderere min udtalelser – jeg undrer mig over at du har det indtryk at du med vold (fysisk eller verbal) kan få mig til at ændre holdning. Jeg tror du kommer længere ved at tale pænt og argumentere ;-).

    Min pointe var netop det du siger – at man har en tendens til at fokusere på kritikken. Derfor ville jeg gerne fremhæve at der også var nogle positive ting.

    Jeg synes det er fint du får klarificeret det med “Claus og co.” – for det var en af de ting jeg battlede lidt med da jeg skrev det. For i lingo i Jylland bliver det let til at Claus laver et scenarie men det er jo ikke tilfældet.

    … og i en helt anden boldgade er jeg nysgerrig på hvad du mener med “destruktivt syn på projektarbejde” – må man ikke være kritisk? Det er nok en anden snak, men du har pirret min nysgerrighed.

  • Claus Raasted skriver:

    Men jeg skrev jo også positive ting. 😉

  • Præcis – som sagt, det var helt nøjagtigt også min pointe med det jeg skrev.

  • Claus Raasted skriver:

    Og jeg sendte mit svar privat. 😉

  • Søren Ebbehøj skriver:

    Hej Kåre.
    Blot en kort bemærkning om ansvaret for underholdningen:
    Jeg synes grundlæggende ikke, staben til krigslives skal stå for underholdningen i en lejr. Men jeg er helt enig i, at de skal gøre hvad de kan for at skabe spil og brede det ud til så mange som muligt. (Semantics? måske, men jeg synes det er vigtigt ikke at få opstillet en måde at tale om det på, hvor spillernes lejrspilsoplevelse afhænger af “NPC’er” der underholder.

    Til KVIII har vi to konkrete planer for spil eller underholdning om du vil fra Stabens side. Du har hørt om det, men det er muligt, det ikke har været tydeligt nok i kommunikationen fra Kbh til Aalborg. Det er min fejl.
    Anyway: planerne går på to ting:
    1) inden hvert slag laver vi noget fælles ritual-værk af religiøs karakter. Det er vi ved at planlægge på, og det skal nok blive fint. For eksempel har jeg lige indkøbt 200 små glas så hele hæren kan tages til alters ved den lidt “længere” gudstjeneste lørdag morgen.
    2) Hele konceptet med Duer og Høge er skabt for at brede spillet om taktikken ud, som Anders skriver. Men en anden bagtanke er, at strømline det spil der kommer ud af staben. Jeg synes nemlig, lejrspillet til krigslive tit er præget af totalt random happenings, der trækker i vidt forskellige retninger, og da jeg er stor fortaler for skarptskårne scenarier med centrale temaer, tror jeg, der kommer en masse godt ud af, at strømline det spil vi forsøger at udbrede, så det fokuserer på kampene og taktikken, som i min optik er det centrale tema for Krigslive. For hvis jeg ville arrangere en ridderturnering, ville jeg gøre det til et scenarie der handlede om det osv.
    Jeg håber, det giver mening 🙂
    Anyhow. Udover Due/høgespillet (som er et eksperiment, det erkender jeg), så vil jeg gerne give plads til et par af de religiøse enheder vi har med, som har planer om forskellige happenings. De kommer primært til at ligge fredag aften, og derfor fokuserer vi på det militære i spillet fredag.
    En sidste ting, der måske får det hele til at se meget løst ud er, at jeg simpelthen ikke tror, der bliver ret meget tid til andet end at greje op og af, ligge og gispe i skyggen og så selvfølgelig slås 😀

    Jeg glæder mig i hvert fald.

  • Søren Ebbehøj skriver:

    Ok, det blev jo overhovedet ikke kort 🙂
    Hvis jeg lyder enormt defensiv, er det egentlig ikke meningen. Jeg tænke bare, jeg lige så godt kunne fortælle lidt mere om planerne her.

  • Søren; du har ret i det du siger og jeg har forstået begge dele. Det var ikke det jeg tænkte på – og i øvrigt synes jeg begge tanker er fine (mere due/høge end gudstjenester).

    Det er mere helheden jeg tænker på. Ansvaret for når tingene ikke går efter vores plan. Eller nogen keder sig. Det er ikke velafgrænsede og definerede opgaver der bliver problemet (antageligvis). Det er de opgaver der (måske) opstår som ikke er veldefinerede. Grupper der keder sig og ikke kan engagere sig selv. Uforudsete hændelser af forskellig karakter hvor det ikke er muligt/praktisk/ønskværdigt at engagere en arrangør.
    Vi tager afsted som ledere og dermed med stor indflydelse på de øvriges oplevelse. Men jeg føler det som om vi ikke tager særlig meget ansvar i den retning.
    Måske bliver det overflødigt og unødvendigt og alt glider. Jeg har bare følelsen af at der er noget ansvar som er uafklaret her.

    Og jeg synes ikke du lyder defensiv, du forklarer og det er godt :-).

  • Søren Ebbehøj skriver:

    Ah, på den måde.
    Jeg synes ansvaret er ret klart: Alt det, der handler om spillet (grupper, der keder sig, koordinering der mislykkes osv.) er vores ansvar. Alt det praktiske og logistiske er arrangørernes ansvar.
    Derfor holder vi en række off-game huddles undervejs (i staben), og jeg holder møde med Ann (Freja) to gange undervejs i spillet for at sikre at koordineringen omkring slagene forløber som det skal.
    Hvordan man aktiverer en krigslivegruppe, der keder sig ved jeg ikke helt, men jeg lægger meget vægt på, at der er meget lidt fladtid fordi kampprogrammet er så tæt pakket og fordi der kun er én aften. Men lad os lige vende det, når du ankommer til location. På det tidspunkt har vi forhåbentlig sat lejren op, og set området og jeg planlægger derfor at vi kan bruge resten af dagen på de sidste forberedelser, og især koordinering med enhederne.

  • Okay, så er situationen i den henseende bedre end jeg havde forstået. Det er jeg da glad for 🙂

  • thomas aagaard skriver:

    Specielt i de kejserlige hære har staben haft en ret stor del af ansvaret for kordineringen af hæren og for at sætte gang i ting. Ink. at sikre indterne konflikter imellem enhederne, beskrivelser af enhederne osv. Og at der var et godt grundlag for at spille rollespil i lejren.

    At man vælger ikke at gøre dette, er sådan set ok, så længe det bliver meldt ud. Og det er det ikke blevet.
    Du(søren) har forsøgt at holde styr på tropperne inde på jeres forum, men staben på vikingesiden har vel magten 2-3 indlæg. Og der er ca. INTET info kommet ud til vikingesiden om hvad de har tænkt sig. Det er sku under alt kritik.

    Der er pt. skrevet ca. 1000 post om dette krigslive, KL7 har 2711, KL6 3340 og KLV 5734.

    At få et aktivt forum hvor spillerne kordinere og hyper hinanden, kræver en aktiv indsats fra arrangørrene side…

    Hvor er deltagerbrev to med beskrivelser af alle grupper? af “officerene”? af de indterne konflikter, af baggrunden, af hvad der er sket det sidste stykke tid før scenariet starter?
    osv.
    de ting jer brokker mig over der mangeler, er ting der bidrager til at få folk til at spille rollespil. Deltagerbrevet opfordre jo nærmest folk til at være offgame det meste af tide… kun lige med undtagelse af når der er publikum der kan se os.

    Som flere af einherjerne (der jo også er medlem af ask vikingekampgruppe) har udtrykt… “Hvorfor får jeg ikke penge for det her?”

  • Anders Berner skriver:

    Hej Aagaard

    Tak for at komme med feedback. De gange du har gjort det på forum har det være super, for det har givet os muligheden for hurtigt at svare. Det er fedt! At nogle af einherjerne er kede af og ville ønske at verden var anderledes er jeg selvfølgelig ærgerlig over. Ingen kan lide potentielt utilfredse spillere. Men at de har valgt at snakke med hinanden fremfor med os, gør det svært at tilfredsstille deres behov.

    Som ny Krigslive-arrangør er mit fokus måske et andet sted end dit. F.eks prøver vi nogle nye ting med stabene i år; due/høge ideen, ingen helte udover generalerne og et par regelændringer. Vi eksperimenterer også med kortere afstande og mere kamp. Ligeledes afprøver vi kort, men intens spilletid fremfor halvdød småsnak. 🙂

    Om vores ideer giver et godt Krigslive ved vi først søndag, og hvis det ikke gør kan andre lære af de gode ting vi bidrager med. Vi glæder os i hvert fald meget til at se jer alle sammen.

    Når jeg får net på location (krydsede fingre), ligger der en stabsliste online. 🙂

    Vi ses i the Land of Legends!

  • thomas aagaard skriver:

    De “problemer” jeg har eller havde med jeres valg, er at i havde fravalgt at gøre noget for at kordinere enhederne internt. (Eller at i ikke fandt nogle til at gøre det)
    Og at staben (på vikingesiden) nærmest intet gjorde for at holde bar lidt kontakt med deres enheder, før lige op til scenariet.

    Man kan mener at det er spillernes eget ansvar, men det går bare lettere og bedre hvis arrangører og/eller staben hjælper spillerne til at få det gjort.

    Den manglende inngame info, betød f.eks at nogen mente at danmark var blevet kristen inden for de sidste par år og det via et korstog. Jeg kig ud fra at det kun var Islands historie der var ændret…

    Og, som det har været tydeligt på forumet, så har det virket som om i ikke havde nogen anelse om balancen imellem de to sider… Og det virker for mig stadigt mere som held end planlægning at det blev så lige som det gjorde…
    Og hvis i har haft styr på det, så kunne i have fjernet meget surmulen i krogene ved at være mere aktive i jeres kommunikation.
    Men klart det bedst balanceret Krigslive de senere år.

    Jeg har ganske flittigt forsvaret beslutningen om tilskuere. Jeg var til KL7 til tider trætte af alle de tilskuere fordi de nogle gange var lidt i vejen, og de var meget tydelige. Så her var måske en løsning på problemet… Og hellere et krigslive med tilskuere end intet krigslive…

    Og der skal ikke være tvivl om at det virkede rigtigt godt i min optik. Jeg håber Kåre og co. tager den løsning op til overvejelse til det krigslive de laver.

    At i eksperimenterede har jeg kun støttet, for uden udvikling/nye ting så ender vi med at lave det samme scenarie igen og igen… og det bliver kedeligt på et tidspunkt. Vi skulde jo gerne nå Krigslive 27…

  • thomas aagaard skriver:

    Og tak for et godt Krigslive… Var lidt ked af at jeg smuttede før efterfesten… men der var nogle “rebs” der skulde skydes søndag…
    (acw reenacterne er i øvrigt dybt misundelige på at vi er 400+ deltagere…)

  • Pingback: Krigslive VIII… | …i den mørke skov

Abonner på blog via e-mail

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Arkiver
Kategorier