Spam i en anden form…

Jeg modtog for nylig en lidt speciel mail. Var det ikke for at sproget var svensk, var den røget ud uden yderligere tanke:

Hej,

Mitt namn är —- och jag är intresserad av att annonsera på er blogg

Idenmoerkeskov och jag undrar vem jag kan diskutera det här med?

(Is it OK in Swedish or do you prefer English?)

Afsender mailen var en pokerside af en art. Af guderne må vide hvilken årsag, besluttede jeg mig for at svare:

Hej —–

Det er med vilje at jeg ikke har reklamer på siden. Jeg har overvejet det, men regnede lidt på det og det gik op for mig, at det ville blive småpenge i sidste ende med de besøgstal jeg har og så vil jeg ikke have besværet med det eller skulle tage hensyn til det.

Så ellers mange tak for tilbuddet, men jeg er ikke interesseret på nuværende tidspunkt.

Så hørte jeg ikke noget i et par dage og besluttede mig for, at det nok bare var spam. Så kom følgende svar:

Hej Kåre,

Tack för ditt snabba svar!

Jag har full förståelse för att du inte vill sälja reklamplats på din blogg.

Det vi skulle vilja annonsera är en liten text baserad annons i ett av dina inlägg på bloggen.

Som ett exempel skulle du skriva en liten text om sammanhanget mellan kortspel och rollspel, där kan du skriva att fantasy kortspel inte är som poker en av de populäraste kortspelen idag. Där ordet ‘poker’ pekar till våran sida; —–.dk

På så sätt blir det inte några stora blinkande banners och istället blir det en liten text annons. Om du skulle föredra någon annan utformning av inlägget så har du all frihet att forma inlägget, sålänge ordet ‘poker’ finns med och pekar till våran sida.

För den här annonsen skulle kunna ge dig 1 000 DKK.

Skulle det fungera för dig? Isåfall kan du skicka din bank information (kontonummer + IBAN och swift eller paypal information). Så ser jag till att pengarna överförs så fort annonsen är uppe.

Lad mig starte med at slå fast, at jeg ikke har tænkt mig at benytte mig af deres fine tilbud. Men jeg er alligevel nysgerrig; jeg kan ikke helt lure hvad der foregår.

Hvis vi nu antager, at de rent faktisk prøver at snyde mig… hvad regner de så med at få ud af det? I bedste fald får de et link, som kan give dem lidt google-rating gætter jeg på. Men hvis der ingen penge kom ind, så ville jeg jo nok slette det igen. Og er det så virkelig besværet værd med personligt skrevne emails frem og tilbage? Og så fra en svensker – dvs. ikke gut i Kina til 1 USD i timen, men noget dyrere? Hvordan hænger det samme?

En anden tanke var måske at de kunne snyde nogle penge ud af mig. Men de oplysninger er jo ikke tilstrækkeligt til at tage penge fra min konto. Så det skulle være en etape to. Måske ville de betale de første 1000 DKK og så forsøge at snyde mig i anden eller tredje omgang?

Jeg forstår det ikke rigtigt. Er der nogen der har nogle input? Og har modtaget lignende mails måske?

9 kommentarer til Spam i en anden form…

  • Claus Raasted skriver:

    Det er for sejt. Jeg ville gøre det uden at blinke. Bare for at se hvordan det virkede. Og jeg tror du kan skrive noget spændende om poker og rollespil. 😉

  • Ja, jeg er da godt nok også nysgerrig. Tag da imod pengene Kåre. Eller henvis dem til mig eller Claus 😉

  • Claus, det undrer ingen at du ville sige ja, eftersom vi alle ved at du mangler personlig integritet. 😉

    Kåre. Jeg tror at du er blevet googlet af en eller anden social media kampagne. De store pokerfirmaer har fælles afdelinger for hele norden iflg. min insider, så det undrer mig ikke at det er en svensker.

  • Nu fik jeg lige min insider til at kigge og han siger at det ikke ligner noget de gør i den store internetpoker branche, de har andre kontakt- og incentiv-metoder. Desuden er bloggen er for lille til at være interessant. (Sorry Kåre.)

  • michaelnaesby skriver:

    Det ligner et Phishing-forsøg.
    Det vil sige at det går ud på at narre ofret til at opgive sine konto-oplysninger.
    Logikken er at hvis noget lyder til at være for godt til at være sandt, er det det som regel også.
    Normalt arbejder denne type af fiskere med meget store beløb milliongevinster eller hemmelige formuer. Dette her tilbud er mere troværdigt fordi det er meget mindre, men regnestykket siger alligevel at den rare svensker må forvente at en positiv omtale på denne blog vil give hans pokersite trafik til en reel værdi der overstiger 1000 kr med en rigelig margen. Ellers kan det jo ikke betale sig at annoncere.
    Jeg er sikker på at det må være fup.

  • Oliver – jeg er bevidst omkring at trafikken er alt for lille på bloggen til at være interessant. Det er derfor jeg undrer mig. Og jeg har absolut ingen interesse i at satse på at de vil give mig penge. Tak for dit insidercheck :-).

    Michael – ja det ville je også tro. Men jeg forstår bare virkelig ikke hvad de kan gøre med de oplysninger de beder om. Bunkevis af firmaer ligger jo disse oplysninger offentlig tilgængeligt (mange webshops med udenlandske kunder typisk). Så hvordan kan de få noget ud af det her? Det er det der undrer mig.

  • Migal skriver:

    Og allerede nu har han fået mere reklame/omtale end han havde fået hvis du havde godtaget tilbudet. Jeg håber han poster et “hi hi” herinde inden for de næste par dage. 🙂

    Men seriøst. Jeg ahr da set ret mange udenlandske rollespilsblogs, hvor visse ord er links til et eller andet poker-site.

  • Eftersom siden ikke står nævnt her, så kan jeg ikke se de får meget reklame ud af det…

    Har du rent faktisk set flere eksempler på links fra rollespilblogs til pokersider?

  • Migal skriver:

    Jep, jeg har lagt mærke til det. En eller anden absurd relation mellem rollespil og poker, hvor poker ordet havde et link til et poker-site.

    Jeg tror jeg har set det både med poker, men også med andre ting end poker, men bare hvor det var reklame-ord der var smidt ind med link, uden en sammenligning i teksten. Penis-forstørrelse var ikke en af dem, men det kunne det have været 🙂

    Jeg har ikke lige kunne finde dem med 10min søgning, men kom igennem en 30 blogs tror jeg. Så det er ikke almindeligt i hvert fald.

Abonner på blog via e-mail

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Arkiver
Kategorier