Heltedåd og Brudefærd

Dette er, tillige med et par øvrige artikler, en del af mit løbende projekt med at få alle mine gamle anmeldelser af scenarier jeg har deltaget i ind i bloggen. Det bliver langt fra alle da mange af dem har ligget på fora der ikke længere findes, men de af dem jeg har kunnet finde kommer her.

Min baggrund for scenariet: Jeg spillede Hirdmester for adelsslægten Stridsland. Denne blev stablet på benene af undertegnede og et par andre folk på rundt regnet en uge op til scenariet delvist på opfordring og delvist fordi vi havde lyst til at deltage i scenariet, men af forskellige årsager ikke havde fået gjort noget ved det. Derfor blev vores forberedelser meget hektiske, og gruppen var langt fra så velforberedt som vi gerne ville have haft den.

Grundlæggende var det et rigtig godt scenarie. Jeg havde utroligt få øjeblikke undervejs i scenariet, hvor jeg ikke havde en god oplevelse, og der var ingen skuffelser, som jeg tit synes jeg møder i et scenarie på et eller andet tidspunkt. Arrangørerne leverede også præcist det scenarie de lovede, hvilket er en af mine personlige kæpheste når det kommer til scenarier.

Scenografi / kulisser

Hvis der er noget Einherjerne er særligt gode til, så er det at lave en god scenografi. Forlev spejdercenter har alle de redskaber og materialer man kan ønske sig, og Einherjerne besidder efterhånden en del pre-fab huse (som f.eks. det famøse Mark IV hus), som både er flotte og hurtige at sætte op (sammenlignet med f.eks. raftebygninger). Kombineret med den rette mængde arbejdskraft er det opskriften på en flot scenografi.

Det eneste store minus ved dette er efter min mening, at mange af pre-fab husene er for små. Hvis de skal anvendes både til at overnatning og som sted hvor man kan spille, så kan der ikke være mere end 2 mennesker i et hus af Mark IV størrelse (3 x 3 meter). Hvis der er mere end det, så bliver det blot et sted hvor man smider sine ting og har sin soveplads. Og i de fleste boede vist 3-4-5 mennesker.

Stemning

Stemningen er utroligt god. De gode kulisser, kombineret med godt spil og det faktum, at der er kælet for detaljerne både fra spillere og arrangørers side gør, at stemningen blev helt fantastisk og holdtes utroligt let scenariet igennem. Jeg tror jeg kunne stå hele scenariet på torvet bare for at nyde stemningen.

Det absolut eneste der kunne forstyrre stemningen var skanderborg festivalen. På trods af at et betragteligt antal kilometer, motorvejen og en del af skanderborg by lå mellem os og festivalen, så kunne man i stille stunder tydeligt høre festivalen fra stridslandgården. I byen var problemet ikke så fremherskende, men den kunne dog svagt høres. Jeg ved at der var taget tiltag for at undgå sammenfald mellem festivalen og scenariet, men at det af forskellige årsager ikke kunne undgåes. Men de færreste spillere lod sig mærke med det, og det virkede egentlig kun generende når man ikke havde noget at lave.

Religion til scenariet

Til scenariet anvendtes (katolsk) kristendom som den fremherskende religion (udover en enkelt banlysning, to jøder, og en enkelt hedning så var alle vist gennemkristne – i al fald dem jeg havde noget at gøre med). Jeg har aldrig nogensinde oplevet at religion fungerede så gennemført til et livescenarie før. Jeg tror der er flere årsager til dette:

• Folkene som stod bag klostret, og dermed kirken, havde lagt urealistisk meget arbejde i at forberede det. Og de kørte klostret, som et kloster skal køres. Perfekt.
• Folk kender kristendommen – indgående. De fleste folk kender en del af biblen, eller i al fald hovedtrækkene, og dermed kan man på en helt anden måde leve sig ind i at være kristen. Der er forskel på en religion der har været praktiseret i et par tusinde år og en hvis baggrundsmateriale strækker sig til 8 linier i bunden af spillerbrevet. De etiske og moralske regler som kristendommen foreskriver, er byggestenene for langt de fleste menneskers moral nu om dage (eller i al fald den standard, man definerer sin moralske holdning ud fra – uanset om man er enig eller uenig), og dermed er det uendeligt meget lettere at sætte sig ind i tankegangen bag. Sammenlignet med at skulle sætte sig ind i en religion som en eller anden har udtænkt på en eftermiddag i en brandert (“Vi skal have en gud for fødsler, hindbær, lejemordere og TV-licens! Vi skal bare vælge nogle tilfældige bogstaver, så har vi et navn.”), så virker kristendommen meget mere troværdig. Dernæst lettede det en masse opgaver med at definere forholdet mellem de gejstlige og de verdslige magter, fordi middelalderen kan bruges som målsætning.
• At der var et stort kirketårn, en imponerende port til kirken og glasmosaikker derinde, latinske messer klokken 14.00 hver dag og nadver, gør det jo på ingen måde mindre overbevisende.

Mere kristendom i danske live.

Spillet / handlingen

Jeg var positivt overrasket over folks sans for hvad der var spilfremmende og hvad der ikke var. Ikke fordi jeg havde ventet dårligt spil, men fordi det simpelthen var klasser bedre end alt andet jeg har oplevet. Der var mange konflikter der ikke blev løst på den mest optimale måde, men på den mest spilfremmende måde. Baggrunden for dette har uden tvivl været, at de fleste fremtrædende roller var besat af folk som har en god fornemmelse for hvad det var spilfremmende og hvad der ikke var. Resultatet var en lang række scener, som på mange områder var “perfekte”, altså underbyggede de handlinger der var undervejs, baggrundsmaterialet og stemningen på en helt utroligt måde. Det lyder måske lidt diffust, men det er meget svært at forklare bedre, uden at forklare hele den spilmæssige baggrund for scenariet. Kort sagt; på en eller anden måde gik en masse centrale handlingsforløb op i en højere enhed undervejs på trods af der, mig bekendt, ikke var nogen forudaftale handlinger eller scener.

En række fremtrædende roller var også besat af arrangører og aktive hjælpere, og dette vil jeg normalt mene er en dårlig ide, da det ikke er sjovt at spille mod eller med arrangørerne – man vil spille op mod de andre spillere. Jeg ved at en del af disse arrangører havde påtaget sig disse roller fordi der ganske simpelt ikke var nogen spillere som havde udtrykt interesse for dem. Det viste sig dog at det ikke var noget problem, og arrangørerne indgik på lige fod med spillerne. Det er dog langt fra noget jeg vil anbefale folk at gøre ellers, og jeg er sikker på, at arrangørerne også gerne havde set en anden mulighed.

Man kan undre sig lidt over, at så få spillere har udtryk interesse for de fremtrædende roller. Jeg formoder er at det skyldes, at kravene til disse er utroligt høje, og at de færreste folk har lyst til at spille den samme type rolle flere gange. De folk som magter at stable en adelsfamilie på benene (hvilket er et kæmpe arbejde) har ganske simpelt allerede gjort det tidligere, og vil egentlig hellere prøve noget andet. Da kravene er ret store, virker det afskrækkende på nye folk at give sig i kast med, og derfor kan det være svært at finde folk som er interesseret i dette. Det er helt klart et problem der skal arbejdes med, medmindre man vil ende med et scenarie, hvor der er ikke er nogen overklasse.

Jeg havde indtrykket af, at de fleste folk fik det spil de gerne vil have, hvilket for en stor dels vedkommende var stemningsspil i en eller anden grad. Personligt havde jeg nogle fede scener, f.eks. det kaos af sårede mennesker og folk som forsøgte at hjælpe som var på stridslandsgården efter det sene angreb fra Drachenfeldt.

Praktiske betragtninger

Jeg ved godt man ikke kan klandre arrangørerne for vejret. Det vil jeg hellere ikke gøre, men jeg vil påpege, at det var ulydeligt hedt, og det på nogen områder tog noget af pusten fra mig og en del af mine medspillere. Hvis det er for varmt eller regner meget, så lægger det en dæmper på spillet.

Hvad jeg derimod kan brokke mig over er vandforsyningen. Lørdag og særligt søndag var der alvorlige problemer med vand, og det duer bare slet ikke. Jeg har hørt noget om årsagen (noget med en defekt pumpe og en manglende reservepumpe) men jeg mener ikke det er relevant for problemet. Derimod burde arrangørerne have slået i bordet overfor spejdercentret, og sagt at problemet blev løst på centrets regning nu! For en bagende hede og intet vand duer bare ikke. Om arrangørerne skulle have købt 1000 liter æblejuice eller have bestilt en tankbil med vand (som der blev gjort op af dagen søndag) er jeg ligeglad med, men problemet burde have været løst hurtigere. Særligt om søndagen under nedpilning var det et alvorligt problem.

Det leder mig naturligt hen til mit største kritikpunkt ved scenariet – Forlev spejdercenter. Det kan godt være der er flere rafter og traller end der er sand i sahara, og det er også meget fint at der er så meget værktøj at man kunne fylde en mellemstor Harald Nyborg op, men der er en lang række andre basale problemer. Det primære er toiletforhold. Toiletspande er simpelthen for ulækre. Jeg kunne godt forestille mig, at det kunne holde et antal potentielle spillere væk. At der kan mangle vand i halvandet døgn, er også uacceptabelt. Mange af bygningerne i området trænger til vedligeholdelse og at store dele af området er mose, er heller ikke perfekt. Hvis der er intentioner om at benytte centret fortsat (hvilket jeg tror der er – nu har man været der i 9 år) burde man måske tage kontakt til udlejeren og forsøge at finde en ordning hvormed mange af disse ting kunne blive udbedret / forbedret. Jeg er sikker på at udlejeren også har interesse i at bygningerne bliver renoveret og der kommer ordentlige toiletter. At tilbyde en masse gratis arbejdskraft mod f.eks. reduceret leje næste gang, var måske en mulighed.

Opsummering

På trods af ringe og forhastet forberedelse fra vores egen side, og de nævnte praktiske problemer ved centret, var det helt klart et af de fedeste scenarier jeg har deltaget i. Scenografi og folks spil var helt i top, og det handslingsforløb der dannedes undervejs passede perfekt til stemning og setting. Jeg ser frem til at deltage igen næste år, for hvis de laver noget som helst der minder om det her, så skal jeg afsted igen.