Det værste som frivillig…

Det gik op for mig forleden, at når jeg involverer mig i et rollespilsprojekt er mit vigtigste udvælgelseskriterie for medarrangører at jeg kan stole på, at de løser deres opgaver til tiden og til den lovede kvalitet. Det er selvfølgelig rart hvis det er gode venner, hvis de er dygtige til alt muligt og brænder for projektet. Og det påvirker også indirekte om jeg tror de kan løse deres opgaver. Men det ændrer ikke ved mit primære kriterie. Jeg vil hellere arbejde sammen med en jeg ikke kender som jeg tror er pligtopfyldende end en god ven der ikke løser sine opgaver.

Hvis jeg føler jeg både skal lave mine egne og andres opgaver, så bliver det let en sur pligt at arbejde på projektet. Jeg har forpligtet mig til opgaver jeg har lyst til og som jeg kan nå, øvrige opgaver er træls overarbejde, dobbelt dertil, hvis de bliver mine, fordi nogle andre ikke fik dem gjort. Det er også svært at motivere mig selv til at løse mine egne opgaver, hvis jeg kan se de andre ikke løser deres. Modsat er entusiasme og arbejdsomhed smittende, fordi så er jeg nødt til at knokle, hvis jeg vil have indflydelse på projektet.

Så hvis folk ikke løser deres opgaver så koster det motivation – og kræfter – hos de øvrige arrangører, hvilket er superkritisk for et projekts udførsel.

Uden motivation bliver opgaver ikke løst. I lønnet arbejde kan man være nok så træt af opgaverne eller kollegaerne; der er en motivationsfaktor der hedder løn, og de fleste der arbejder er afhængige af deres løn for at kunne opretholde en masse ting i livet, som de sætter pris på. Mad, bolig, tøj, fornøjelser – det er en lang liste.

Men i frivilligt arbejde er man nødt til at elske processen og medarrangørerne. Hvis ens medarrangørers engagement virker demotiverende så kommer vi hurtigt derhen, hvor motivationen tager pligtform (social forpligtelse overfor medarrangører, spillere og måske den forening man arrangerer gennem) og selvom det måske kan få opgaverne løst er det ikke specielt fordrende for kvaliteten eller at arrangere igen.

Derfor er evnen til at løse sine opgaver til tiden så vigtig som arrangør. Uden det kan man risikere at demotivere de øvrige arrangører, og så holder det op med at være sjovt – og hvad er pointen så?

Deraf min konklusion; det værste som frivillig er, at arbejde sammen med nogen, som ikke løser deres opgaver. Og derfor vælger jeg dem fra, når jeg skal vælge samarbejdspartnere.

3 kommentarer til Det værste som frivillig…

  • Claus Raasted skriver:

    Wise words. Og jeg er selvfølgelig enig et langt stykke hen af vejen. Jeg tror dog man kan udvide skaren af folk, man er villig til at lave ting sammen med ved at passe arbejdsopgaverne efter personerne.

    Er det nødvendigt for scenariet at location er bestilt? Oftest, og derfor lader man sjældent wild cards stå for det.

    Til gengæld er der ofte mange ting til scenarier der kunne være “Nice to have”, men langtfra er “Need to have”. Og der kan man nogle gange lade de kreative wild cards være med. For det er (desværre) sjældent, at personen der kan ryste en Lord Kroak figur ud af ærmet også er velorganiseret, planlagt og 100% mødestabil. Desværre.

    Så jeg tror hellere jeg vil se på det sådan, at det er meget demotiverende når folk gør mindre end man forventer af dem – og der er nogle ting, som er gambles og nogle som er sure things. Både med projekter, med ideer og med mennesker. 😉

  • Det er sandt – at matche folk med opgaverne er altafgørende for, om de forbliver motiverede.

    For mig personligt er det dog et stort irritationsmoment at folk ikke løser deres opgaver. Jeg har meget svært ved at have nogle “wild cards” inde som måske – måske ikke – laver deres opgaver, også selvom opgaverne ikke er centrale. Jeg anerkender at det er en nyttig måde at bruge den slags mennesker på, men jeg må også anerkende at jeg personligt har en begrænsning i, at det ikke fungerer godt for mig.

  • Steffen skriver:

    Hej Kåre

    Det kan jeg helt tilslutte mig. Det er virkelig irriterende og en kilde til evig frustration, når folk påtager sig nogle opgaver i foreninger og så ikke gør noget ved det.

    Derfor er jeg begyndt hver gang jeg bliver sat i spidsen som leder for et projekt, at jeg selv kan vælge hvem jeg vil have på “holdet”. Og holdet bliver ikke sammensat af hvem der er enig med mig, jeg forsøger faktisk at få nogle med som jeg er uenig med, men jeg tager ikke folk med som jeg erfaringsmæssigt ved skal holdes i ørerne for at få lavet deres opgaver.

    Jeg har brugt alt for mange kræfter på at rykke for udførelsen af opgaver, hvor jeg så ligeså godt kunne have løst dem selv. Det havde været hurtigere end at rykke for det faktisk.

    Så kan helt holde med dig i, at det er noget af det absolut værste som frivillig.

Abonner på blog via e-mail

Indtast din e-mail adresse for at blive tilmeldt og modtage påmindelser om nye indlæg.

Arkiver
Kategorier