Arkiv for maj 2010
Ingen Udskud…
Som du måske har opdaget, har vi valgt at aflyse Udskud: Fristedet i Ødemarken. Årsagen er – kort fortalt – for få deltagere. Både økonomisk og spilmæssigt er der så få at det ikke kan hænge sammen. Et totalt redesign af scenariet kunne måske fabrikere et fornuftigt resultatet men det ville blive ekstremt presset at nå, og er derudover slet ikke det arrangørerne vil. Vi ville det scenarie vi har reklameret for, og det ville spillerne åbenbart ikke. En længere debat af denne beslutning må høre til på vores forum eller rollespil.dk.
Endnu et nummer af ROLLE|SPIL bliver udgivet…
Som jeg allerede har skrevet om tidligere udgiver Rollespilsakademiet et gratis blad ved navn ROLLE|SPIL. Det udkommer d. 1. juni i en klub/butik/kampagne nær dig. Jeg har været så heldig at få et sneak-preview på nummeret, som jeg har kigget lidt rundt i…
Pas på den frivillige arbejdskraft..
Frivillig arbejdskraft er en begrænset størrelse. Dem der yder den kan være motiveret af mange forskellige årsager men fælles for alle disse er, at de kan ikke tages for givet. Der er ingen personer som har behov for at udføre frivilligt arbejde i rollespilsregi på samme måde som man kan have behov for at udføre lønnet arbejde.
Når vi laver non-profit arrangementer som rollespil er det klart, at vi skaber meget værdi for de penge vi har fordi vi har ulønnet arbejdskraft. Det “produkt” vi leverer som arrangører kan kun frembringes til den pris det bliver frembragt til fordi en masse folk arbejder frivilligt. Foreningerne kan kun holdes i gang til de lave kontingenter fordi de drives af frivillige. Det har jeg stor respekt for, og vil jeg ikke forsøge at anfægte. Selvom der rundt omkring bliver plads til nogle få stillinger i rollespilsregi – typisk til en lav løn – så kommer vi aldrig dertil hvor rollespilsmiljøet bliver drevet på professionel arbejdskraft.
Alt for lange warstories…
Jeg vil tillade mig at vove den påstand, at de fleste indlæg jeg skriver på bloggen er rimeligt saglige i deres udgangspunkt. De er farvede af mine holdninger (som jo er de rigtige – indtil jeg finder nogle bedre
), men jeg forsøger at argumentere og analysere på hvorfor jeg mener tingene er som jeg mener de er.
Det her indlæg er ikke sådan et indlæg. Det her er et indlæg hvor jeg brokker mig.
Jeg hader unødigt lange og selvforherligende warstories.
[Gæsteindlæg] Hvordan gør vi Vores Træhytter til Paladser…
Dette er et gæsteindlæg af Lars Kjær.
I sit rigtig gode indlæg om Bilkort værktøjet kommer Kåre ind på en række af de problemer, der opstår, når baggrundsfiktionen blander sig med det faktisk oplevede scenarie. Jeg mener dog at problemerne går dybere og fortjener en yderligere diskussion.