Det jeg siger er, at jo mere abstrakt, jo mindre overlap er der mellem rollespillets virkelighed (fiktion) og Den Rigtige Virkelighed. I bordrollespil vil der typisk være meget få ting i Den Rigtige Virkelighed som er overlappende med fiktionen, mens i liverollespil vil der være mange flere – ekstremen er den så omdiskuterede 360 graders illusion hvor alting i Den Rigtige Virkelighed opfattes på en måde der er identisk med hvordan den opfattes i fiktionen.

Det er det jeg mener med abstraktionsgrad.

Der var faktisk en tanke mere der ramte mig.

Hvis man endelig skal forsøge at sætte lidt klarere rammer op omkring kasserne “bordrollespil” og “liverollespil” så kan man sige, at liverollespil er det, hvor alt vi oplever er en del af spillet som vi oplever det, med nogle få undtagelser (typisk ting som våben, regler for magi, osv.), og bordrollespil er det hvor alt er noget vi skal forestille os, med nogle få undtagelser (typisk ting som stemmeføring og gestikulering/fakter).

Men det er netop kodeordet – typisk. I bund og grund kan du sagtens skabe en ekstremt episk fortælling til liverollespil eller have 150 deltagere til et spil med høj abstraktionsgrad. Begge dele er bare langt udenfor hvad vi er vant til, og derfor meget svært.

Så hvis jeg har et bordrollespil med 150 deltagere, er det så ikke bordrollespil længere? Eller hvis jeg har en ekstremt episk liverollespilsfortælling, er det så pludselig bordrollespil? Derfor mener jeg at den centrale karakteristika i differentiering mellem om et givent scenarie er (tættest på) bordrollespil eller liverollespil er abstraktionsgraden. Alt det andet er bare vaner

Du har en god pointe med at det er forskellige typer af underholdning der tilbydes, og det lægger endnu en “personlig faktor” ind i ligningen; nemlig præference. For nogle af det at være “i centrum” af historien som man oftest er til bordrollespil utroligt vigtigt, og for andre er det, at kunne spille “i baggrunden” som man kan gøre til meget liverollespil, det bedste de ved.

Den største forskel er dog i det du kalder morskab eller underholdning: Det ender sikkert med den samme biokemiske belønning i hjernen, men indtil da er det væsentlig forskellige ting folk søger at more sig med. Det er f.eks. de færreste til et live der får lov til at opleve den epik som kan være garanteret i et bordscenarie. Tilgengæld kan det være både afslappende og underholdende at røre i en gryde i to timer.

Anyways, det er et interessant studie at se hvad der er er af forskelle, der er masser af overlap, men også små ting der ændrer billedet totalt.

Som jeg ser det er vores “skoler” mere et udtryk for at vi i vores klassifikation har taget udgang i de måder vi som oftest har spillet på. Pointen her er, at alt rollespil kan placeres på en skala fra total abstraktion til ingen abstraktion og jeg mener at den primære forskel mellem bordrollespil og liverollespil ligger i hvor de ligger på abstraktionsskalaen.

Figur-rollespil ved jeg ikke hvad du mener med – kan du komme med et eksempel? Personligt ser jeg ikke mere rollespil i warhammer fantasy battle end i ludo eller poker, og bordrollespil der anvender figurer har måske lidt mindre abstraktion end almindeligt bordrollespil, men jeg regner det ikke som en seperat klasse, blot en måde man kan spille bordrollespil på.

Jeg tror du kan placere de fleste former for rollespil et sted på skalaen, men hensigten med indlægget var egentligt at forsøge at definere hvor forskellen gør mellem liverollespil og bordrollespil og hvad den der “semi-live” størrelse er for en fyr.