Arkiv for kategorien ‘Liverollespilstanker’
Erstatningsscenariet…
Det er jo ikke nogen hemmelighed, at to af de gamle, jyske foreninger i år har måtte opgive at lave et sommerscenarie, begge grundet for lavt deltagerantal. Udskud – arrangeret af TRoA – og Todwald – arrangeret af Einherjerne.
Årsagerne til dette kan være mangt og meget. Jeg har grublet en del over det – og diskuteret det en smule – men jeg tror i begge tilfælde det er en kombination af mange årsager og “mange bække små…” snarere end der har været een alt-overskyggende årsag. Jeg tror som sådan heller ikke at det er samme årsag for begge arrangementer.
Hvorfor Hyggecon…
Jeg mener at huske at jeg deltog i min første Hyggec0n tilbage i 2003. Det var dengang jeg stadig var lidt af en vårhare i liverollespilsmiljøet, og jeg husker at jeg var ekstremt imponeret over det store udvalg af spændende debatter, workshops og scenarier der var til Hyggecon. Jeg tog derfra ekstremt inspireret.
I mellemtiden er der gået et par år, og hyggecon har udviklet sig. Desværre i en retning jeg ikke bryder mig vildt meget om. Ja, jeg ved det er grænsende til politisk selvmord at kritisere alle jydernes darling, men jeg synes ikke Hyggecon er så godt som det har været. Så er trolden ude af æsken.
Leg med arrangørløfter…
Jeg mener, at hvad arrangørerne lover deres spillere er en af hjørnestenene i forventningsafstemningen der foregår mellem arrangører og spillere. Det er kritisk for spillernes oplevelse af arrangementet at arrangørerne lever op til hvad de lover – næsten vigtigere end hvad de reelt lover.
Det ledte til, at jeg fik en ide til et lille eksperiment. Ideen er kort fortalt at se hvordan folk reagerer hvis de står med et scenarie som overhovedet ikke er proportionalt med det de blev lovet. Om jeg nogensinde fuldfører det vil jeg ikke kunne svare på, men jeg vil forsøge at beskrive ideen her. Så er I advaret.
Du er også dig selv…
Når man spiller rollespil ville det på mange måder være ideelt, at der var total distance mellem rollespiller og rolle set udefra. Om de andre deltagere kun kunne se den rolle de spiller overfor og på ingen måde kunne ane spilleren bagved (bemærk dog at set indefra mener jeg det omvendte er uhyre vigtigt – rollespilleren skal være i tæt kontakt med sin rolle, ellers bliver oplevelsen superringe).
Faktum er dog, at det ikke er tilfældet. Der er meget, meget få mennesker der forstår at give den illusion, og langt de fleste vil – i en eller anden grad – lade deres egen personlighed, tanker, holdninger, opførsel, osv. skinne igennem. Og det er som sådan ikke nogen katastrofe, så længe man vælger sine roller med det i baghovedet, så rollen stadig virker overbevisende.
Der er dog en af konsekvenserne af dette, jeg særligt ikke bryder mig om. Det er i forhold til gennemslagskraft.
Simple regler…
Regler har gennemgået en vis udvikling i liverollespil. Vores udgangspunkt for liverollespil var – i al fald i Danmark – bordrollespil og derfor var de første regler (såvidt jeg er orienteret) inspireret deraf. Man ser stadig spor af det rundt omkring og tydeligst i fantasykampagnen – og typisk i form af spiltekniske regler.