Dokumentation

Indlæg omhandlende dokumentation eller indlæg i form af dokumentation, f.eks. artikler, bøger og lignende.

Babylonstårnet…

Der mangler en fælles terminologi omkring liverollespil. Jeg tror vores primære udfordring i forhold til at udvikle rollespil mere lige nu er, at vi ikke snakker samme sprog. Der er en udbredt tilstand af begrebsforvirring.

Omkring den fællesnordiske kongres Knudepunkt er der ganske vist opstået en vis lingo og en slags enighed om hvad de enkelte udtryk dækker over. I Knudepunktsbogen fra 2003 i pdf-format er der til sidst ganske vist en lille ordbog, men den er jo hverken opdateret til nutidens begreber eller specielt tilgængelig (hvor mange af jer der læser det her har allerede læst den og vidste hvor de kunne finde den?). Det er langt fra alle der kommer til Knudepunkt eller læser de ting der er skrevet dertil – eller forstår det, selv hvis de sætter sig ned og læser det (selvom man kender begreberne kan det semi-akademiske sprog der anvendes til Knudepunkt nogle gange godt hægte en lidt af).

Læs resten

Hvad koster det at lege Krigslive…

I forbindelse med Krigslive V blev der gjort at forsøg på at lave noget udgiftsopsamling fra spillerne for at finde ud af hvor meget folk havde brugt på scenariet. Den bold samlede vi som arrangører op og endte med at smide en mail ud til alle deltagerne får at få så mange besvarelser som muligt. Det er efterhånden ved at være lang tid siden de sidste tal kom ind, så jeg må hellere tage mig sammen og offentliggøre de resultater der kom ud af det – nu er Krigslive VI jo allerede bag os!

Læs resten

Nordic larp bogen udsættes…

Jeg har tidligere omtalt bogprojektet Nordic Larp – mere i forbindelse med at jeg og Søren Ebbehøj skriver en artikel om Krigslive til den med udgangspunkt i Krigslive V.

Originalt var det deres hensigt, at bogen skulle være ude inden Knutpunkt ’10 i Sverige. Det har de så opgivet nu, fordi opgaven med at redigere er større end først antaget, og de har udsat bogen til sommeren 2010 og i værste fald Knudepunkt i Danmark 2011.

Læs resten

Hvilke scenarier har jeg spillet…

Jeg havde engang en liste over alt liverollespil jeg havde deltaget i – inklusiv con-scenarier, kampagnespillegange og alt sådan noget. Den gik tabt for en del år siden i et harddisk crash og allerede dengang var den ikke holdt ajour.

Siden da har jeg haft til etableret formål, at genskabe den liste i så stort et omfang som muligt. Det har jeg så gjort nu. Den kan findes her på siden.

Wow, det har taget lang tid. Først at huske alting jeg har deltaget i, derefter finde ud af præcist hvornår, hvem, hvad det hed og hvad jeg spillede. Jeg har brugt liveforums kalender, Wayback Machine, alt i dokumenter jeg har kunnet finde på min computer og google.

Jeg udfordrer hermed dig til at gøre det samme.

Krigslive i Nordic larp bogen…

Det hele er Søren Ebbehøjs skyld.

En uskyldig facebook kommentar gjorde, at jeg kiggede på nordic scene hvor der var et “call for papers” til en ny bog omkring fotodokumentation af liverollespil.

Jeg kiggede ind forbi og fik egentlig lyst til at skrive et oplæg om Krigslive til det, fordi jeg synes det var et oplagt eksempel, og efter en snak med Ebbehøj blev vi enige om at skrive det sammen.

På det tidspunkt var der ca. 6. timer til deadline på en abstract og repræsentative billeder.

Læs resten

Login

Login med Facebook, Google, Yahoo eller Twitter.

Abonner

Arkiver

Kategorier